SMV-instrumentet H2020 under Europa-Kommissionen har alene i 2018 et budget på EUR 480 mio. til små og mellemstore virksomheder med ambitioner om vækst og internationalisering. Danske SIWI Maskiner ApS har høstet midler til både test og markedsmodning.
Små og mellemstore virksomheder (SMVer) kan sagtens søge midler til innovation og produktudvikling uden at skulle være en del af et stort, internationalt projektkonsortium.
Én mulighed er SMV-instrumentet – en del af Europa-Kommissionens Horizon 2020-program. Her kan SMVer søge om støtte til deres innovationsproces via en samlet pulje på hele EUR 3,5 mia., der kun er afsat til at gøre det nemmere for innovative og fremadstræbende SMVer at udvikle og markedsføre nye produkter, tjenester og forretningsmodeller, der kan medføre økonomisk vækst.
Der gives støtte til hele innovationsprocessen, og SMV-instrumentet er derfor delt ind i tre faser:
- Fase 1: Konceptudvikling og forundersøgelse af idé (tilskud: EUR 50.000)
- Fase 2: Produktudvikling og test (tilskud: EUR 0,5-2,5 mio.)
Danske SIWI Maskiner ApS, der udvikler og producerer fuldautomatiske sammenkoblingssystemer til primært landbrugssektoren, har i 2017 ansøgt SMV-instrumentets fase 1 og har fået bevilget midler EUR 50.000 til konceptudvikling og forundersøgelse af ide.
Det gav SIWI Maskiner blod på tanden! De har derfor ansøgt om midler igennem SMV-instrumentets fase 2 og fået bevilliget i alt kr. EUR 2.1 mio. til netop markedsmodning, op-skalering af produktionen samt kommercialisering af teknologien.
– SMV-instrumentet har givet os ”fuld valuta for pengene”! Disse EU-midler har får afgørende betydning for udviklingen af vores produkt, samtidigt kan speede processen med at komme ud på markedet i EU28 samt 3-parts lande som vi har bestemt som primære områder. Her skal nævnes Japan, New Zealand, Australien, Canada USA.
Dette projekt har modtaget fondsmidler under Europa-Kommissionens Horizon 2020-program, aftale nr. 849131-SIWI.